Winthers ord

Om fantastiske bøger og forsider, de gode, de dårlige, de fjollede og dem der gør lidt ondt i øjnene.

Serier … lange serier og dette års bedste bog. 11. juni 2015

Det er efterhånden sjældent jeg giver mig i kast med en ny fantasyserie. Hvorfor? Fordi, og her kan det være, at jeg har været uheldig, de altid følger samme opskrift og/eller bliver enormt lange. Den sidste serie jeg læste til ende var Brandon Sandersons Mistborn-serie.

Nogen har jeg opgivet fordi serien bare bliver ved, og ved, og ved. Wheel of Time anyone. Det kan også være fordi der er for lang tid mellem udgivelserne; Green Rider. Hvilket betyder, at når den næste udkommer, så er der gået så lang tid, at jeg har glemt hvad de første handlede om, men jeg husker, at jeg i hvert tilfælde ikke gider læser dem igen. Det kan også være fordi, de første bøger var gode og så falder kvaliteten, eller det begynder at køre i ring og bliver gentagelse på gentagelse. Eller jeg mister interessen for personerne i bøgerne, eller de gør noget så himmelråbende dumt, at jeg ikke gider dem mere.

Nogen gange kan jeg ikke rigtigt forklare hvorfor jeg aldrig fik læst serien færdig … en af dem er Demon Cycle. Jeg elskede den første bog, og jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor jeg aldrig fik læst de næste.

6437061Andre serier, dem venter jeg på, og venter med glæde: Mistborn, Master of Crows, Weathermages of Mystral, The Others, Iron Seas for at nævne nogle. Okay den sidste er måske mere steampunk, men jeg venter stadig med glæde.

Hvilket bringer mig, til dette års (foreløbigt) bedste bog. The Hundred Thousand Kingdoms af N.K. Jemisin, hold da op en rejse. Jeg var advaret om i forvejen, at den kunne virke rodet, der er mange perspektivskifter som ikke giver mening, og at de virker malplacerede, men at det hele ville give mening, og at det ville være det værd. Ja, ja det var det. Den var det hele værd. Mit eneste meh må være slutningen, men omvendt, så er der flere bøger i serien, så så meget et meh er det heller ikke.

Så hvis du mangler en ny bog/serie og kan lide fantasy, så kunne den her være en ide.
The Hundred Thousand Kindoms, som er den første bog i Inheritance serien, den næste hedder The Broken Kindoms og den sidste Kingdom of the Gods og så er der lige en novelle efter den sidste bog The Awakened Kingdom. Du kan læse meget mere på N.K Jemisins hjemmeside.

Reklamer
 

 
Den tatoverede børnebibliotekar

Anekdoter fra et bibliotek

Meljean Brook

Om fantastiske bøger og forsider, de gode, de dårlige, de fjollede og dem der gør lidt ondt i øjnene.

A Full Measure of Happiness

Love yourself. Love your food.

FoodPress

Serving up the hottest dishes on WordPress.com.

Milles mad

god mad til den travle børnefamilie