Winther som cyklen

Om fantastiske bøger, æventyr, rollespil, katte og hvad jeg ellers finder på

Rapport Danvidia 21. marts 2018

Filed under: Rollespil — Pia Winther @ 19:28

 Rapport, opgave i Danthivia

skrevet af

12. september 1851 – tog mellem Medien og Landgraaf

Vi har modtaget et telegram med nye ordrer. Vores opgave er at efterforske et højtplaceret medlem af en religiøs orden i Danthivia. Ifølge Feltmarskal John’s husholderske har han den seneste tid opført sig underligt, nærmest som om han var besat. Derfor tager vi med det samme toget fra Medien til Seeburg am Ostermeer i Danthivia på 2. klasse, med skifte i Landgraaf. Enkelte havde ved afgang en følelse af at blive observeret, Alexandros følte ydermere magi – hvilket han desværre ikke delte med resten af gruppen før langt senere.
Undertegnede føler her, at gruppen som helhed bør arbejde på, og blive bedre til, at dele denne type oplysninger!
Ombord på toget var hvad der kan forventes af en rejse mellem Medien og Danthivia. Dog rejste to vi mistænker var medlemmer af det hemmelige politi med toget.
Under rejsen fik holdet serveret te af, hvad vi senere kunne konstatere var, en højst mistænkelig kvinde! Mens nogle af holdet trak luft, forsøgte hun at komme i snak med Max. Gennem kvindelist er hun kommet i besiddelse af al den viden, Max har om missionen. Det var først, da kvinden henvendte sig senere, mens resten af holdet var til stede, at der blev fattet mistanke til hende.
Paskontrollen mellem Medien og Lydien og Lydien og Danthivia var uden problemer, Alexandros’ rejsedokumenter giver ikke anledning til problemer.

13. september 1851 – tog mellem Landgraaf og Seeburg

Da vi stod og ventede på togforbindelse i Landgraaf, opdagede Cassie og Mackenzie at te-damen fra det første tog holdt øje med os, mens hun talte med en lanter. Lanteren var, i mangel af bedre ord, “off”. Han havde tøjet, men så forkert ud, han så ud som om han kom fra de vestlige kolonier. Det blev besluttet at undersøge om lanteren var ombord på det nye tog efter afgang. Han blev fundet på coach, men nu havde han blond hår og blå øjne. Alexandros mærkede at magi var blevet brugt på ham, men vi var usikre på, til hvad formål. I lyset af, hvor meget det var lykkedes te-damen at få ud af Max, besluttede Cassie, at det bedste ville være at få fat i ham, og finde ud af, hvor stor en trussel han og te-damen udgør, og ikke mindst, hvorfor de holder øje med os. Om det var relateret til den nuværende, eller tidligere opgaver. Vi fik lokket lanteren med til bagagevognen, hvor vi ville udspørge ham. Desværre blev han voldelig, og det var umuligt at tale til fornuft med ham, han blev ved med at kæmpe uanset hvad vi gjorde, og tog langt mere skade, end hvad både Cassie og Mackenzie vurderer en mand på hans størrelse burde kunne tåle. I sidste ende, så vi ikke anden udvej end at bruge dødelig vold. Efter døden indtraf ændrede hans træk sig til, hvad vi må gå ud fra, er hans egne: en lanter, som vi først så ham. Ved undersøgelse af den afdøde opdagede vi, at han havde fået brændt runer ind i huden på begge arme. Alexandros erindrede, at det er runer, det kun er hekse, altså illegale magibrugere, der ville bruge. Efterfølgende fjernede vi alle spor efter kampen, og eftersom flere af holdets medlemmer var udmattede efter sammenstødet, besluttede vi ikke at gøre mere efter ankomsten til Seeburg.

14. september – Seeburg

Vi har installeret os på et mellemklassehotel. Mens resten af holdet hvilede ud den første aften, undersøgte Vincent og Mackenzie Feltmarksal Johns hus, som det viste sig, var blevet lukket af myndighederne – politiet må vi gå ud fra.
Det viser sig, at det er lykkes Alexandros at fange lanterens sjæl, og vi har derfor mulighed for at udspørge ham/den. Det er besluttet, at det logiske er at udføre ritualet. Herefter skal vi finde husholdersken, og tale med myndighederne.

15. september – Seeburg

Vi talte om vores muligheder og blev enige om, at det logiske ville være først at tale med husholdersken og derefter gennemsøge fader Johns hus.
Vi opsøgte husholdersken Helga Jansen, der sagde at fader John var begyndt at opføre sig underligt (tale med usynlige personer, etc.) for ca. to måneder siden. For ca. to uger siden var det blevet værre og for fem dage siden var han faldet sammen henover sit skrivebord, og ms Jansen havde ikke været i stand til at vække ham. Fader John blev herefter transporteret til hospitalet, og har været i koma lige siden.
Vi fik husholderskens nøgle, så vi kunne undersøge fader Johns hus. Her fandt vi noter, der viste, at han arbejdede på en oversættelse. Vi fandt desuden en liste over referencetekster i alfabetisk rækkefølge (alle teksterne var ikke at finde i fader Johns eget referencebibliotek, da nogle af dem, ifølge Henry, slet ikke eksisterer længere). Vi fandt også resterne af en meget gammel og medtaget tekst i en glasboks. Det kan ikke udelukkes, at den er en del af det, fader John arbejdede på at oversætte.
I pejsen fandt vi desuden rester af en ornamenteret glaskugle, der afgav svage spor efter magi. Vi arbejdede videre ud fra en teori om, at kuglen indeholdt det samme stof, som den te der dræbte flere mennesker i forbindelse med vores tidligere sag om den botaniske ekspedition til Otaheide. Vi manglede dog på daværende tidspunkt at verificere dette. Kuglen er sandsynligvis blevet smidt ned i den tændte pejs gennem skorstenen, og dampene fra det magiske stof har sendt fader John i koma. Vi mangler dog stadig en forklaring på hans opførsel i månederne op til.
Hele dagen var vi opmærksomme på om nogen fulgte efter os. Vi observerede den samme blomsterpige to forskellige steder i byen, men så hende ikke igen. Her er der en vis uenighed i gruppen om, hvorvidt det var en bevidst handling, at blomsterpigen fulgte efter os, eller ej.
Samme eftermiddag fulgte vi op på glaskuglen, og besøgte kunsthåndværkernes marked, for at opspore hvem der havde lavet glaskuglen, og, hvis vi var heldige, finde ud af hvem der havde købt den. En Dieter Strassmann havde købt syv glaskugler der matchede resterne vi havde fundet. Endnu engang registrerede vi lanterindblanding, for sælgeren kunne huske, at køberen var iført skorstensfejerjakke, men bar lanterbukser.
Vi valgte at følge op og opsøgte Skorstensfejerlauget, og fik bekræftet Dieter Straßmanns identitet. Hr Straßmann er desværre afgået ved døden, i hvad myndighederne mener var et uheld. Han blev dog fundet uden sin jakke og hat. Straßmanns enke bekræftede disse informationer.

16. september – Seeburg

Næste morgen delte vi os op, for hurtigt at kunne følge op på et par løse ender. Vi manglede at undersøge taget på Fader Johns hus for spor. Max, Vincent og Mackenzie tog tilbage til huset for at undersøge taget, men fandt desværre intet interessant. Imens tog Cassie, Henry og Alexandros til hospitalet for at se til Fader Johns, som ligger i koma. Her er undertegnede ikke helt sikre på, hvad der skete, men da vi kom tilbage til hotellet mødte Henry os udenfor og var voldsomt oprørt, han fortalte at Cassie, Alexandros OG Fader John lå bevidstløse på hans værelse. Henry forklarede at det er den magiske teplante fra den botaniske ekspedition, som Cassie havde fået indåndet, hvorefter Alexandros på en eller anden måde var fulgt med hende på “ånderejse”. Det var herefter lykkedes Henry at transportere de tre bevidstløse tilbage til hotellet. Cassie og Alexandros genvandt bevidstheden, mens fader John stadig er i koma. Ifølge Alexandros er fader Johns sjæl væk fra hans krop og kan ikke finde tilbage, så vi overtalte præsterne i Athenes tempel, til at prøve at hjælpe ham tilbage, hvilket de vil forsøge med assistance fra flere andre templer.
På daværende tidspunkt havde Alexandros en teori om, at det kunne være Lady Sybil der stod bag. Der var delte meninger i gruppen om validiteten i teorien, men hans argumenter var overbevisende, den ene undertegnede faldt i det hvert fald værd at tage mistanken alvorligt.
Vi har været på politistationen og tale med en lanter, som blev arresteret lige udenfor for vores hotel. Han er en del af en klan, som på en eller anden måde er blevet lokket til at tro, at de brændemærker vi tidligere har bemærket* (se bilag), er gudernes vilje – nogle af dem er her i Danvithia – mens resten er i Medien ved den store udgravning, aviserne har skrevet om. Alexandros vurderer, at klanen i alt tæller ca. et par tusind medlemmer i alle aldre.
Vi undersøgte lejren udenfor Seeburg, og fandt her ca. 60 lantere. Nogle af mændene var midt i et ritual, hvor én af dem blev brændemærket med magiske runer som belønning. Det var de samme magiske tegn, som landeren vi mødte i toget havde, og teen indgik også i ritualet. I lederens vogn fandt vi, hvad der ligner en del af den referenceliste, som vi fandt i fader Johns bolig. Det lader til at være en del-liste, der både starter og slutter brat.

17. september – 18. september, Seeburg og tog fra Seeburg til Medien

Vi besluttede os for at undersøge Fader johns hus en ekstra gang, fordi vi mente, at vi måtte have overset noget under vores første undersøgelse, der var for mange huller i vores informationer.
I huset fandt vi flere brugbare spor, desværre var lantere fra lejren fulgt efter os tilbage til byen, og under forsøg på direkte konfrontation satte de ild til huset. Vi slap væk ved at springe i kanalen, og tog derefter det første tog fra Seeberg mod Medien.
Vi var desværre ikke alene, på trods af vores forholdsregler lykkedes det en lanter at overraske os med en glaskugle med blomsterstøv. Vi har dækket vores spor, og på den afdøde lanter fandt vi en kodet seddel, som Alexandros og Henry brugte resten af togturen på at tyde. Det viste sig at være anvisninger til, hvor han kunne afhente en frisk portion blomsterstøv fra Otaheide-blomsten i Medien.

19. september – Medien

Ved ankomsten i Medien blev det besluttet at Alexandros skulle opsøge lanterne, for at fortælle dem om den faldne klan med tatoveringerne. Imens var Max og Cassie nødt til at lægge vejen forbi vores folk ved hefaisten, for at hjælpe til med deres tekniske og medicinske kunnen.
Efter noget tid lykkedes det Mackenzie, Henry og Vincent at komme frem til adressen, en villa under restauration, i et velhaverkvarter. Mens vi sneg os ind, blev Mackenzie opdaget og valgte at gå frivilligt med, hvorefter hun blev indespærret i en vinkælder. Det lykkedes dog Vincent og Henry at befri hende. Den ene mistænkelige person blev tilbageholdt og den anden blev spærret inde i kælderen, hvor Mackenzie tidligere havde opholdt sig. Hvad vi ikke vidste var, at der var en hemmelig udgang, gemt bag en af vinreolerne. Det lykkes personen i kælderen at slippe ud, vi eftersatte ham og efter en kort jagt gennem huset, lykkedes det os at uskadeliggøre ham. Herefter lykkedes det os at finde papirer, der afslørede, at Otaheide-blomsten sandsynligvis befandt sig i et kloster udenfor byen. Eftersom vi var begrænset af, at huset myldrede med uskyldige håndværkere, lykkedes det beklageligvis de to suspekte personer at undslippe. Henry kom slemt til skade, efter en stor vildkat blev forskrækket under undersøgelsen af orangeriet (hvor den havde været indespærret) og angreb ham. Eftersom vores faste læge var kaldt til hefaisten, valgte vi at bringe Henry til hospitalet for at modtage behandling, og han var heldigvis hurtigt klar til at tage med til klosteret.

20. september – 21. september – Medien

Klostret lå en dagsrejse udenfor byen, og vi opsøgte en kro i nærheden, for at få efterretninger om klosteret. Vi udspurgte de tilstedeværende, og fandt at der opholdt sig en del mænd på klosteret, der i øvrigt er lukket for offentligheden, mens det undergår renovation.
Vi fandt flere indgangsmuligheder, og valgte den mest sikre. Selve blomsten stod centralt i klostergården og kunne ikke flyttes. Vores bedste bud var, at brænde den ved hjælp af fundet krudt og alkohol. Der var for mange modstandere til, at vi vurderede der var andre muligheder, og en konfrontation ville ikke være ønskelig. Blomsten blev destrueret planmæssigt, men det må forventes at i hvert fald nogle af de tilstedeværende håndlangere og og tilstødende håndværkere i værste fald kan have mistet livet. For dels frigav Otaheide-blomsten en sky af støv (muligvis som forsvarsmekanisme, siger Henry), og dels bredte flammerne hurtigere end forventet. Både Mackenzie og Henry blev ramt af blomsterstøvet, men kun Henry synes være blevet påvirket af støvet. Han måtte endnu engang på hospitalet, og har modtaget chokbehandling for at vågne fra blomsterrusen.

22. september – Medien, udgravning

Sidste del af rapporten er skrevet af Mackenzie Dealan-de alene.
Dagen efter var holdet atter samlet og klar til at tage mod udgravningen af oldtidsbyen, for at få opklaret hvad alle disse problemer skyldes. Vi vidste selvfølgelig, at lady Sybil stod bag og vidste, at en zeppeliner lige var ankommet til byen, som vi vurderede lady Sybil kunne være ombord på.
Vi valgte at snige os ind forklædt som arbejdstilsynet, en fremgangsmåde der virkede efter hensigten. Vi fandt hurtigt ud af, at de gravede det forkerte sted. Uheldigvis blev Henry og Alexandros opdaget af nogen af udgravningens vagter, og ført væk. Her mødte de en gammel kending; Aidan the Irish, som vi nu med sikkerhed ved arbejder for lady Sybil. Inden det lykkes resten af holdet at redde dem, var de begge blevet afhørt. Det er for nærværende uvist, hvor meget de har nået at afsløre, både Henry og Alexandros er meget berørte af de efterfølgende begivenheder.
Uheldigvis var det lykkes Aidan at få fat i det kort, som Henry lige havde lavet, og som viste det korrekte sted at grave, og vi måtte eftersætte ham, da han hastigt forlod lejren i en karet mod lufthavnen. Efter en kort konfrontation med Aidan the Irish, lykkedes det os både at få fat i kortet og sætte zeppelineren ud af spillet,.
Tilbage i udgravningen fulgte vi Henrys kort, men blev opdaget af lady Sybil, Aidan the Irish, samt to ledere af den lanterklan lady Sybil har udnyttet – begge tatoveret med magiske runer. Udover dem, var der også en vildmand, bevæbnet med en blunderbuss. På grund af skydevåben og lanternes tatoveringer, var vi hæmmet i vores handlemuligheder. Lady Sybil virkede mest interesseret i Henry og Cassie og til dels Max og Vincent. Mens Aidan vendte sin opmærksomhed mod Mackenzie.
Det endte i en konfrontation, hvor flere af holdets medlemmer blev alvorligt såret af magi eller i fysisk kamp. Se liste over skader.
Det lykkes i sidste ende Henry at bryde lady Sybils magi, og holdet slap væk, med de tekster hun gravede efter i ruinerne.

22. september – ? Medien, oprørslejr

Vi er taget tilbage til oprørernes lejr, da vi er både sikre og velkomne her, og de har den lægehjælp vi har brug for, mens holdet kommer sig over skaderne. Vi har endnu teksterne i vores besiddelse, og venter på instrukser. Det er undertegnedes forslag, at vi overlader teksterne til hold F og A, som alligevel er i Medien i forbindelse med arbejdet ved hefaisten.
Det meste af holdet har brug for hvile for at komme sig, og vi påtænker at blive her i hvert fald en uge, før vi tager hjem.

Skadeslidte

  • Alexandros
    • Selvforskyldt knivskade i hånd, i forsøg på at vække Cassie fra drømmerejse.
      • På trods af, skaden var selvforskyldt, var den berettiget og bør kompenseres.
    • Faldskade.
      • Bør kompenseres.
    • Spark i hoved under kamp.
      • Bør kompenseres.
    • Skadet under forhør.
      • Bør kompenseres.
    • Magirelateret skade, i forsøg på at redde Henry og Cassie.
      • Bør kompenseres.
  • Dealan-Dé, Mackenzie
    • Knivstik i fod og slag på krop i forbindelse med bersærk-lanter på tog.
      • Må antages at høre under risikotillæg. Ingen ekstra kompensation.
    • Faldskade.
      •  antages at høre under risikotillæg. Ingen ekstra kompensation.
    • Faldskade.
      • Må antages at høre under risikotillæg. Ingen ekstra kompensation.
  • Edwards, Cassandra Evangelina Destiny
    • Faldskade.
      • Bør kompenseres.
    • Uheldigt ramt i hovedet under jagt på nødvendige papirer.
      • Hændeligt uheld under omstændighederne, bør ikke kompenseres.
  • Haggard, Henry
    • Angrebet af mediansk vildkat, såret i ansigt og overkrop, måtte behandles på hospital.
      • Bør kompenseres.
    • Påvirket af blomst fra Otaheide, under forsøg på at uskadeliggøre denne, måtte behandles på hospital.
      • Bør kompenseres.
    • Skadet under forhør.
      • Bør kompenseres.
    • Magirelateret skade, i forsøg på at redde Cassie og Vincent.
      • Bør kompenseres.
  • Quintin, Maximillian
    • Selvforskyldt hovedskade – slog sig selv i hovedet i affekt, og kom på en eller anden måde til at slå sin hjelm ind og forårsage en skade i panden.
      • Ikke en skade der bør kompenseres.
    • Knivstik mod torso.
      • r kompenseres.
  • Ravenhall, Vincent
    • Søm igennem hånd.
      • Hændeligt uheld, minimal skade. Bør ikke kompenseres.
    • Angrebet af trænet kamphund, alvorlig skade på hals.
      • Bør kompenseres.

Konklusioner og anbefalinger – tilføjet af Mackenzie Dealan-de

Hele holdet er påvirket af begivenhederne, nogle mere end andre. Det er svært at vurdere, så tæt på begivenhederne, hvilken hjælp der skal ydes.

Det anbefales at Max taler med en sjælesørger, med henblik på at vurdere hans traumer i forbindelse med krigen, og hans nogen gange uhensigtsmæssige reaktioner i marken. Hans traumer i forbindelse med krigen, blev trukket frem offentligt af Lady Sybil under vores konfrontation med hende.

Det anbefales, at der holdes øje med Henry, og at han evt. får en sparringspartner fra hold F eller G, da det ser ud til, at han har fået kontakt med magi (igen.)

Vincent tager flere og flere chancer, umiddelbart er det ikke chancer som påvirker andre end Vincent, men det anbefales, at han taler med en sjælesørger.

Alexandros har overrasket positivt på denne opgave, og det anbefales, at han bliver fuldgyldigt medlem af hold D. Der er stadig tidspunkter, hvor han reagerer på grundlag af følelser, som eksempelvis da han stak en vagt ihjel, i stedet for at nøjes med at uskadeliggøre ham. Det er noget vi arbejder videre med.

Cassie havde håbet på at kunne redde lady Sybil , og må forventes at have en reaktion i forbindelse med, at det er mislykkes. Cassie blev ydermere sat i en situation, hvor Lady Sybil forhindrede hende i at hjælpe Vincent, som på det tidspunkt var hårdt såret. Det kan være en ide, at Cassie får noget sparring udefra, og samtaler med en sjælesørger.

Mackenzie, jeg skriver ikke om mig selv. Du må spørge én af de andre. Jeg har det ellers fint. Tak.

Reklamer
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s