Winther som cyklen

Om fantastiske bøger, æventyr, rollespil, katte og hvad jeg ellers finder på

Kære Callum, blomsten 7. marts 2018

Filed under: Breve,Rollespil — Pia Winther @ 08:25

Kæreste Callum

Vincent og jeg sidder på hospitalet og venter på, at lægerne får vækket Henry. Det er anden gang på et døgn vi sidder her og venter mens Henry bliver behandlet. Og hvordan endte vi her?

Det startede med at det lykkes Henry at tyde en seddel lanteren på toget havde haft i en af sine lommer – han var på vej til Medien for at hente friskt blomsterstøv. Så selvom vi har travlt med at komme ud til udgravningen, så gav det mening at få fjernet den blomst, de åbenbart har. Som du ved var Cassie og Max i hefaisten og hjælpe jer andre, mens Alexandros ville advare lantere som ikke endnu var blevet påvirket af, hvad end der overtaler dem, til at bruge sort magi. Så der var Henry, Vincent og jeg tilbage.

Det virkede meget ligetil, finde huset med planten og uskadeliggøre den, men alt synes at gå galt – og jeg kan kun konstatere, at jeg ikke er god til at klatre, og ingen tror på mine løgne, og Vincent tager det ikke pænt, når jeg vender pågående mænds opmærksomhed mod ham, altså han havde jo LIGE flirtet med en af toldvagten samme morgen, så jeg gik ud fra, at det var i orden, og han er altså bedre til at håndtere sådan noget, end jeg er. Nok så harm påpegede han, at han jo altså er i et fast forhold med min barndomsveninde, her vil jeg bare påpege, at jeg er gift, og jeg fik ingen hjælp til at tale mig ud af suppedasen, hvad skulle jeg ellers have gjort? Som om det ikke var nok, så lykkedes det på en eller anden måde Vincent at få mandens opmærksomhed vendt mod Henry, og inden jeg fik set mig om, troede han, manden ikke Henry, at vi havde sagt ja til … du ved .. os alle sammen.

Men det lykkes at komme ind i huset i byen, vi fandt ikke andet, end at planten var blevet flyttet til et kloster lidt uden for byen – og at det ikke kun er lantere som er involveret. Vi havde en del problemer i det hus, men det lykkedes at finde nogle dokumenter, der fortalte at vi kunne finde planten i et gammelt kloster uden for byen. Med problemer mener jeg en malerbøtte, et hegn og en vinkælder – men det vigtigste er, at det lykkedes.
Jeg må også hellere sige det, inden Vincent fortæller dig det, for han finder det usandsynligt morsomt. Men hvad havde han regnet med, at jeg ville angribe helt uskyldige arbejdsmænd, med alt hvad jeg har. Selvom de så værre ud end jeg, da vi senere mødte dem. Det korte og det lange, jeg sad holdt øje med de to vi havde fanget i huset og læste de dokumenter vi havde fundet – det var ikke noget problem, for vi havde rullet dem ind i gulvtæpper. Da døren gik op, og fire håndværkere kiggede ind for at sige, at de gik for hjem for dagen. Hvad kunne jeg gøre, andet end at forsøge at bluffe – de faldt ikke for det, og Vincent fandt mig rullet ind i et gulvtæppe. Jeg var altså ikke kommet til skade, jeg gjorde kun symbolsk modstand. Men det var her stakkels Henry kom til skade første gang. Jeg var der jo ikke, men Vincent sagde, at en gal ocelot sprang på ham, og rev og bed ham. Det var første gang vi skulle på hospitalet med Henry, jeg er glad for, at du lærte mig førstehjælp, men det var langt mere, end jeg kunne klare.

Men vi tog op til klosteret dagen efter og stoppede på en kro, for at finde ud af mere om stedet, det var her vi mødte ham manden, du ved. To af håndværkerne fra huset var der også, de havde fået en opgave i klosteret, men de genkendte mig heldigvis ikke. Så dagen efter, tog vi til klosteret for at destruere blomsten, hvis vi fandt den. Og det var her, det endte med, at Henry skulle på hospitalet anden gang. Retrospektivt var det måske ikke en god ide at sætte ild til den, men det var nu engang det vi gjorde, og selvom vi ved, at den forsvarer sig selv, så blev især Henry og jeg ramt af blomsterstøvet, jeg havde kun nok cognac til at skylle det væk fra mit eget ansigt, så Henry endte med at blive så påvirket, at vi måtte have ham på hospitalet.

Som jeg sidder her og skriver det her, gik det op for mig, at vi jo ved, at røgen fra planten er dødelig. Da vi flygtede var de sidste to lantere og de to arbejdsmænd fra kroen og huset på vej op til klosteret. Jeg håber, at arbejdsmændene var så fulde, at de ikke nåede frem, jeg håber de er okay. Jeg ved vi ikke har tid til at tage derop og tjekke. Men jeg tror jeg sender et bud, eller en anonym anmeldelse. Jeg kan ikke bare lade det ligge.

Henry er vågnet, så jeg må hellere stoppe nu.

Jeg elsker dig

Din Mackenzie

Reklamer
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s