Winther som cyklen

Om fantastiske bøger, æventyr, rollespil, katte og hvad jeg ellers finder på

Kæreste Callum (2) 8. februar 2018

Filed under: Breve,Rollespil — Pia Winther @ 08:05

Kæreste Callum


Jeg elsker dig, men jeg hader hjelmen og jeg tror at Alexandros elsker dig. Han elsker i hvert fald dine pandekager, fortalte han mig, efter han havde indtaget i hvert fald et par hashkager for meget. Jeg tror det er en ide, hvis du planlægger at lave dem til ham, næste gang I ses. Pandekagerne ikke hashkager – og hvis I laver hashkager, kunne I måske bruge Alexandros’ værelse?

Det lader ikke til, at hverken Cassie eller Vincent er alt for påvirket af hele det frieri og afslag. Jeg ved selvfølgelig ikke om de har nået at få talt om tingene, men de stod i hvert fald og kyssede i gangen i Fader Johns hus.
Vi har nået en masse, og har fundet frem til, at fader John var blevet forgiftet med dampe fra blomsten fra Otaheide – og at det af en eller anden grund er lantere som står bag. Hvorfor ved vi endnu ikke – vi mistænker at der er mere i det, for det hænger sammen med den udgravning i Medien. Den vi læste om i avisen. Så det ser ud til at vi skal tilbage til Medien.

Vi har været på et kunsthåndværkermarked, for at forsøge at finde den håndværker, som havde lavet den glaskugle der var blevet brugt til at forgifte fader John. Vi fandt både håndværkeren og fik navnet på ham der havde købt dem. Men de glaskugler – jeg ved ikke hvad i alverden Henry tænkte på, men han var virkelig grov, så grov at selv Alexandros lagde mærke til det. Det endte med, at Alexandros og jeg købte glaskuglen, efter de andre var gået.

I går delte vi os op, og Cassie, Henry og Alexandros tog til hospitalet for at få adgang til Fader Johns, som ligger i koma. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der skete, men da Max, Vincent og jeg kom tilbage til hotellet mødte Henry os udenfor og var voldsomt oprørt, han fortalte at Cassie, Alexandros OG Fader John lå bevidstløse på hans værelse. Vincent styrtede op til Cassie, mens jeg forsøgte at berolige Henry. Jeg ved ikke hvad i alverden, der så fik Max til at ryge i luften, men det hjalp ikke ligefrem på noget som helst, at han stod der midt på gaden og råbte op – jeg blev virkelig vred, hvad ligner det? Det endte med at jeg sendte ham op på hans værelse, med besked om, at han ikke skulle komme ud, før han var faldet ned. Jeg fik historien ud af Henry, og det er igen den forbandede teplante, som det på en eller anden måde lykkedes Cassie at indånde, hvorefter Alexandros fulgte med hende på en ånderejse? Jeg ved ikke helt hvordan? Alexandros forsøgte at forklare det da de vågnede. Men jeg kan lige forstille mig det, stakkels Henry alene på hospitalet med ikke en bevidstløs, men tre. Han havde åbenbart stablet dem på en seng med hjul og havde kørt dem ud til en vandtaxi, fået dem bukseret ned i båden og sejlet tilbage til hotellet, hvor han havde fået hjælp til at bære dem alle tre op på værelset. Jeg kan jo godt forstå, at han var oprørt, stakkels mand.
Især Cassie er ikke meget for at tale om hvad der skete, men hun råbe “Sybil” lige da hun vågnede, så højt at vi ikke kunne undgå at høre det, og jeg tror hun talte over sig, da hun sagde, at hun havde været så tæt på. Jeg ved ikke på hvad, eller hvad det handlede om, men jeg føler, jeg bliver nødt til at holde øje med hende. Hun prøver at være laissez-faire omkring det, men jeg har kendt hende lang tid nok, til at vide bedre, men jeg vil lige se tiden an, inden jeg gør noget videre. Vi har overladt fader John til Athenes tempel, og håber, at de kan hjælpe ham.
Og det bringer mig tilbage til den forbandede hjelm og hvorfor jeg hader den. Vi har været ude og undersøge en lanterlejr, og jeg bliver nødt til at sige, at den på ingen måde er optimal, når man skal snige sig! Den bliver ved med at glide ned og forstyrre mit udsyn. Men det er slet ikke vigtigt i forhold til hvad vi faldt ud af derude. De er blevet lokket til at tro, at de brændemærker de får er gudernes vilje – og at kun nogle få af dem er her i Danvithia – resten er i Medien, så det er derfor jeg tror at vi skal tilbage til Medien, når vi har fået styr på nogle løse ender.

Jeg elsker dig, og skriver når jeg ved mere. Jeg skal også nok blive ved med at bruge den hjelm, Cassie og Alexandros behøver ikke engang at insistere, det skal du bare ikke fortælle dem.

drawn-hearts-doodle-191659238947.jpgDin Mackenzie  

Reklamer
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s