Winther som cyklen

Om fantastiske bøger, æventyr, rollespil, katte og hvad jeg ellers finder på

Alle de dejlige forsider ( og knap så dejlige) 20. december 2011

Filed under: Forsider,jeg ikke kan lide,jeg kan lide — Pia Winther @ 18:00
Tags: , , , ,

Hvem har måske ikke prøvet at sidde i tog, metro, bus, fly og være lidt små flov eller som et minimum været selvbevist over, at forsiden afslører at det er en Harlequin udgivelse, man sidder og læser? Jeg tror desværre at det er rigtigt mange der har oplevet den følelse.

Selv har jeg kun oplevet en gang at blive spurgt om hvad det er jeg læser i et offentligt transportmiddel og det var af 3 fulde unge og meget glade mænd, jeg kan faktisk ikke huske præcist hvad det var jeg læste, men det var garanteret noget paranormal romance, men jeg kan huske at de spurgte om det var noget Harry Potter agtigt.

Jeg er efterhånden nået der til hvor jeg er fuldstændig ligeglad med hvem der ser mine forsider. Men det har da taget mange år. Der var engang hvor jeg sad helt krøbet sammen over bogen, fordi jeg var lidt flov.

I den perfekte verden ville folk spørge interesseret ind til hvad jeg sidder der i Metroen og læser (faktisk ville de lade mig være i fred, men hvis nu jeg blev spurgt) uden fordomme. Jeg ville stolt og ivrigt vise min bog frem, hvor forsiden domineres af en muskuløs ofte med bar overkrop hovedløs mand (for de er lidt oppe i tiden) eller en letpåklædt (i læder) kvinde med en kniv. Eller noget mere historisk, noget med en stor kjole og evt. den muskuløse hovedløse mand (han har altså ikke noget på overkroppen og gerne en kilt forneden). Så tror jeg vist at vi har etableret hvad jeg godt kan lide at læse.
Herefter fortæller jeg ivrigt om min bog, som skam ikke er en BARE romance, men en urban fantasy eller paranormal romance eller en historisk romance… der ER forskel!

For jeg skammer mig ikke over hvad jeg læser. Jeg læser for at blive underholdt, jeg læser for at komme lidt væk fra hverdagen, jeg læser for at slappe af og koble af. Alt dette bliver opfyldt af de genrer jeg vælger at kaste mig ud i.

Om jeg har mødt fordomme, ja det har jeg, måske især fordi jeg er uddannet bibliotekar, og derfor bør jeg jo have mine klassikere i orden, jeg bør også have læst Hundehoved, Jordens Søjler, alt af Dostojevskij, Turell, de nyeste krimier, Under en Strålende Sol, Yacoubians hus og mange mange flere. Faktisk har jeg læst nogle af Liza Marklunds krimier, men jeg endte med at hade hovedpersonen. Camilla Läckberg vil jeg godt indrømme at jeg er ret glad for! Jeg har fået læst Mænd der hader Kvinder. Men kun fordi der var en der havde glemt den i Netto. Jeg har da mine klassikere i orden, men har ingen planer om at tygge mig igennem Krig og Fred. Men jeg elsker Elizabeth Gaskell mere end jeg elsker Jane Austen.

Det jeg prøver at sige er, at jeg som uddannet bibliotekar ofte bliver mødt med en forventning om at jeg har læst det man SKAL læse. Hvilket jeg jo må skuffe folk fælt med, for det har jeg ikke. Jeg læser nemlig helst ting med magi, sværd, engle, dæmoner, varulve osv. osv.

Her vil jeg lige i en bibemærkning tilføje at jeg ikke har læst Twilight og aldrig kommer til det! Jeg har forsøgt at starte på nr. 1. Men helt ærligt, jeeez jeg synes den er dårligt skrevet, jeg har læst fanfiction der var bedre skrevet. Men det betyder ikke at jeg har i sinde at dømme dem der elsker bøgerne. For de har helt sikkert deres berettigelse.
Jeg har heller aldrig fået læst den sidste Harry Potter bog. Faktisk synes jeg at man hellere skulle få læst Philip Pullmans His Dark Materials serie og sådan har jeg så mange meninger…. Som igen bare er mine meninger, ikke verdens sandhed.

Tilbage til forsiderne… Det med forsider slog mig for et halvt år siden, da jeg begyndte at læse Nalini Singhs nye Guild Hunter serie som starter med Angels Blood. Se det er en anderledes og flot forside
Faktisk havde jeg undersøgt Singh inden, men syntes at forsiderne var lidt for meget,  jeg er nemlig heller ikke for god selv til at blive frastødt og have fordomme på baggrund af forsider.

Anyway jeg købte Angels Blood og var hooked på den serie. Faktisk så hooked på Singh at jeg var lige ved at købe nr. 1 i den anden serie. (det er PSY/Changeling serien. Der er foreløbigt udkommet 10 bind og et par noveller)

Meeeen de her forsider:

Men så, så besluttede Singh og co. Sig for at udgive serien på et engelsk forlag med en ny forside:

Meeeow hello handsomenesses, så nu er hele serien købt, og er lige så god som alle de anmeldelser jeg har læst har lovet den er.

So min konklusion på forside tyranni… jeg lader mig lige så meget som så mange andre forføre af det visuelle. Hvis nu ikke den serie var blevet udgivet på et engelsk forlag, så var jeg helt sikkert gået glip af noget godt.

/Pia

Nalini Singh og Kresley Cole hjemmesider

Reklamer
 

One Response to “Alle de dejlige forsider ( og knap så dejlige)”

  1. Winthers ord Says:

    […] en serie skrevet af hende, fordi jeg ikke kunne fordrage forsiderne. Det har jeg skrevet mere om her og her. Kort fortalt udkom den sidste i hendes Psy/Changeling serie Heart of Obsidian, og det var […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s