Winther som cyklen

Om fantastiske bøger, æventyr, rollespil, katte og hvad jeg ellers finder på

Kæreste Callum (2) 8. februar 2018

Filed under: Breve,Rollespil — Pia Winther @ 08:05

Kæreste Callum


Jeg elsker dig, men jeg hader hjelmen og jeg tror at Alexandros elsker dig. Han elsker i hvert fald dine pandekager, fortalte han mig, efter han havde indtaget i hvert fald et par hashkager for meget. Jeg tror det er en ide, hvis du planlægger at lave dem til ham, næste gang I ses. Pandekagerne ikke hashkager – og hvis I laver hashkager, kunne I måske bruge Alexandros’ værelse?

Det lader ikke til, at hverken Cassie eller Vincent er alt for påvirket af hele det frieri og afslag. Jeg ved selvfølgelig ikke om de har nået at få talt om tingene, men de stod i hvert fald og kyssede i gangen i Fader Johns hus.
Vi har nået en masse, og har fundet frem til, at fader John var blevet forgiftet med dampe fra blomsten fra Otaheide – og at det af en eller anden grund er lantere som står bag. Hvorfor ved vi endnu ikke – vi mistænker at der er mere i det, for det hænger sammen med den udgravning i Medien. Den vi læste om i avisen. Så det ser ud til at vi skal tilbage til Medien.

Vi har været på et kunsthåndværkermarked, for at forsøge at finde den håndværker, som havde lavet den glaskugle der var blevet brugt til at forgifte fader John. Vi fandt både håndværkeren og fik navnet på ham der havde købt dem. Men de glaskugler – jeg ved ikke hvad i alverden Henry tænkte på, men han var virkelig grov, så grov at selv Alexandros lagde mærke til det. Det endte med, at Alexandros og jeg købte glaskuglen, efter de andre var gået.

I går delte vi os op, og Cassie, Henry og Alexandros tog til hospitalet for at få adgang til Fader Johns, som ligger i koma. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der skete, men da Max, Vincent og jeg kom tilbage til hotellet mødte Henry os udenfor og var voldsomt oprørt, han fortalte at Cassie, Alexandros OG Fader John lå bevidstløse på hans værelse. Vincent styrtede op til Cassie, mens jeg forsøgte at berolige Henry. Jeg ved ikke hvad i alverden, der så fik Max til at ryge i luften, men det hjalp ikke ligefrem på noget som helst, at han stod der midt på gaden og råbte op – jeg blev virkelig vred, hvad ligner det? Det endte med at jeg sendte ham op på hans værelse, med besked om, at han ikke skulle komme ud, før han var faldet ned. Jeg fik historien ud af Henry, og det er igen den forbandede teplante, som det på en eller anden måde lykkedes Cassie at indånde, hvorefter Alexandros fulgte med hende på en ånderejse? Jeg ved ikke helt hvordan? Alexandros forsøgte at forklare det da de vågnede. Men jeg kan lige forstille mig det, stakkels Henry alene på hospitalet med ikke en bevidstløs, men tre. Han havde åbenbart stablet dem på en seng med hjul og havde kørt dem ud til en vandtaxi, fået dem bukseret ned i båden og sejlet tilbage til hotellet, hvor han havde fået hjælp til at bære dem alle tre op på værelset. Jeg kan jo godt forstå, at han var oprørt, stakkels mand.
Især Cassie er ikke meget for at tale om hvad der skete, men hun råbe “Sybil” lige da hun vågnede, så højt at vi ikke kunne undgå at høre det, og jeg tror hun talte over sig, da hun sagde, at hun havde været så tæt på. Jeg ved ikke på hvad, eller hvad det handlede om, men jeg føler, jeg bliver nødt til at holde øje med hende. Hun prøver at være laissez-faire omkring det, men jeg har kendt hende lang tid nok, til at vide bedre, men jeg vil lige se tiden an, inden jeg gør noget videre. Vi har overladt fader John til Athenes tempel, og håber, at de kan hjælpe ham.
Og det bringer mig tilbage til den forbandede hjelm og hvorfor jeg hader den. Vi har været ude og undersøge en lanterlejr, og jeg bliver nødt til at sige, at den på ingen måde er optimal, når man skal snige sig! Den bliver ved med at glide ned og forstyrre mit udsyn. Men det er slet ikke vigtigt i forhold til hvad vi faldt ud af derude. De er blevet lokket til at tro, at de brændemærker de får er gudernes vilje – og at kun nogle få af dem er her i Danvithia – resten er i Medien, så det er derfor jeg tror at vi skal tilbage til Medien, når vi har fået styr på nogle løse ender.

Jeg elsker dig, og skriver når jeg ved mere. Jeg skal også nok blive ved med at bruge den hjelm, Cassie og Alexandros behøver ikke engang at insistere, det skal du bare ikke fortælle dem.

drawn-hearts-doodle-191659238947.jpgDin Mackenzie  

Reklamer
 

Kæreste Callum (Danthivia) 27. januar 2018

Filed under: Rollespil — Pia Winther @ 13:35

Kæreste Callum

Jeg sender brevet her fra Seeburg. Som du ved skulle vi til Danthivia med al hast, og jeg må sige, at det er stadig forbløffende få efterretninger vi har fået, jeg bryder mig ikke om, at vi fægter i blinde. Men sådan er det, og efter togturen frygter jeg, at det er større og mere kompliceret end vi havde regnet med. Vi troede, at vi skulle have en begivenhedsløs rejse med toget, du ved, med de vanlige passagerer, og de skuffede umiddelbart heller ikke. Jeg må indrømme, at selvom man da læser om de lokales forhold i både Medien og Lydien, så blev jeg forbløffet over hvor voldsomt myndighederne behandler deres borgere, især da vi nåede grænsen til Lydien, det var meget voldsomt.
Da vi skulle skifte tog i Landgraaf, som i øvrigt er lige så brun som i rejsebøgerne, skete der noget. Først anede vi ikke uråd, nok fordi nogen valgte ikke at dele deres fornemmelser og bekymringer, men tilbage til det senere. Da vi stod og ventede på vores tilsluttende tog, opdagede Cassie og jeg at te-damen fra toget, vi lige var kommet fra, holdt øje med os – og sammen med hende stod en lanter, bortset fra, at der var noget … galt med ham. Han havde tøjet, men så forkert ud, han så ud som om han kom fra de vestlige kolonier. Vi fortalte de andre det – og her kommer det frem, at hun har udspurgt Max på nærmest hele rejsen, og at han stort set har fortalt hende alt. ALT Callum – hvad er ideen i at have hemmeligheder, hvis det vi foretager os bliver fortalt til den første storbarmede kvinde på turen? Vi besluttede os for at undersøge toget, for at se, om lanteren evt. var med ombord på vores videre rejse, og det var han, bortset fra, at han nu havde blond hår og blå øjne. Alexandros sagde, at han mærkede magi, så vores gæt var, at det var samme mand fra stationen i Landgraaf. Vi besluttede os for at tale med ham. Hvis idé det var, at vi skulle kravle uden på toget, for at komme til bagagevognen ved jeg ikke, men det var en tåbelig ide. Men i det mindste så ingen os gå derned. Vincent klædte sig som en kontrollør, og fik lokket lanteren med til bagagevognen hvor vi andre ventede, her gik han amok. Beserk! Jeg har ikke noget andet ord for det. Han var umulig at tale til fornuft og fuldstændig ude af kontrol, han blev ved med at kæmpe, uanset hvad vi gjorde. Det endte med, at Henry fik ramt ham og hans liv stod ikke til at redde. Men da han døde, ændrede hans træk sig, og han lignede nu, det vi må gå ud fra, var ham selv, en lanter. Han havde fået brændt runer ind i huden på armene. Alexandros kunne huske, at det var runer hekse bruger, og bestemt ikke til noget godt. Jeg håber for Alexandros’ skyld, at manden ikke havde fået det gjort frivilligt. Da Vincent nævnte muligheden … jeg håber det ikke.
Heldigvis kom ingen af os til alvorligt til skade, kun et par skrammer, på trods af hans voldsomme modstand. Men både Alexandros og Cassie var mere end almindeligt udmattet, og det havde også tæret på Henry, han er jo ikke helt ung længere. De hængte kun lige sammen, mens vi skjulte sporene efter kampen. Det var godt, at vi ankom til Seeburg am Ostersee kort tid efter, og kunne få lagt dem i nogle ordentlige senge. Mens de andre sov, tjekkede Vincent og jeg huset, men det var blevet lukket af myndighederne, så vi gjorde ikke yderligere.

Næste dag, da alle var relativt udhvilede, talte vi alle om, hvad vi gør herfra. Her, først HER kom det frem, at både Alexandros og Vincent havde haft en fornemmelse af at noget var galt, allerede da vi stod på toget i Medien. Jeg er skuffet, især over Vincent, han burde vide, at han skal dele det med os andre, også selvom det blot er en fornemmelse. Jeg har talt med Alexandros om det, og han kan godt se, at det havde været en god ide at sige det, men han havde været nervøs for det, efter vi havde skældt ham ud, dengang med sømændene og planten, det kan jeg jo ikke fortænke ham i, den tager jeg på mig. Jeg håber, at vi på et tidspunkt når til, at han ikke er nervøs for at dele sin viden. Det viste sig, at det er lykkedes ham at fange lanterens sjæl, og vi har besluttet at udspørge ham? den? Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes om det? På den ene side er det, det logiske at gøre, men på den anden side, så er jeg ikke helt tryg ved det. Du ved, kan du huske jeg fortalte dig om porten til Hades? Men Alexandros er sikker på, at det kan lade sig gøre, og at det er helt sikkert.
Henry er dybt mærket af, at det var ham, der dræbte lanteren, jeg forsøgte at tale med ham om det, men jeg tror ærligt talt ikke jeg klarede det særligt godt. Jeg har foreslået Cassie, at hun lige tager en snak med ham.

Jeg har det godt, jeg får stadig hovedpiner, især når jeg læser for længe, og ligesom på turen fra Strathclyde til London, blev jeg også køresyg denne gang, men ikke lige så slemt. Det gør de her togrejser ekstra kedelige, når jeg nærmest kun kan kigge ud af vinduet. Jeg tog mig selv i at lytte skamløst til to handelsmænd, som sad på den anden side af gangen – ikke at de havde noget spændende at sige, de virkede ikke specielt kompetente. Jeg håber at fremtidige togrejser byder på lidt mere spændende rejsende, eller mindre køresyge og hovedpine. Cassie har forsøgt sig med at binde gaze stramt om mit hoved, jeg synes ikke rigtigt der var nogen effekt, andet end jeg følte, at jeg så smådum ud. Men omvendt havde jeg ikke rigtigt mulighed for at forsøge at læse igen, så det er da et forsøg værd at prøve igen.

Jeg har i øvrigt talt med Alexandros om, hvordan han bærer sig ad med at huske alle de sange og historier, og han havde nogle tips, og er begyndt at hjælpe mig. Han siger, at jeg skal træne min hukommelse. Jeg tror ikke, at det vil få de ting, som jeg har mistet tilbage, men måske, det er i hvert fald et forsøg værd. Han har også nogle interessante tanker og forestillinger om, hvordan man løser problemer. Han foreslog at vi kunne lyve os døde, for så at være i live, og så vil min familie være så lettet, at de glemmer at være vrede, det var noget med en historie hvor det virkede. Jeg synes, vi skal droppe den metode.

Cassie fortalte, at Vincent har friet til hende – og hun sagde nej. Jeg har talt lidt med hende om det, jeg ved ikke rigtigt, jeg synes det var svært at råde, det er jo deres liv, og de må jo gøre, hvad de føler er rigtigt. Men de er mærket af det, Cassie er ikke som sådan ked af det, bare mere frustreret og … ikke Cassie. Vincent formår at skjule det bedre, men han er også lidt mere stille end han plejer, hvilket er forståeligt nok. Ikke at de andre lægger mærke til det, mellem Henrys research, Max’ snak med te-damer og Alexandros som åbenbart er ved at lave et nyt stykke musik.

Kom du godt frem og kom Grace godt afsted? Huskede du at sige, at hun bare kan sende et telegram hvis der er noget? Men det ved hun jo godt.
Pas nu på dig selv, når I kommer tilbage til hefaisten! Jeg ved godt, at du siger, at du ikke kan lade være, hvis det bliver nødvendigt – og det er en af de ting jeg elsker ved dig, men vær nu forsigtig! Især med hold A og B i ryggen, behøver du ikke være den der tager slagene, og slet ikke at være den, som hjælper hold G med eksplosiverne!

Jeg elsker dig, og lover, at jeg også nok skal passe på mig selv – ikke tage unødige chancer, og bruge min hjelm.

Jeg savner dig allerede.

Din Mackenzie

 

Serier … lange serier og dette års bedste bog. 11. juni 2015

Det er efterhånden sjældent jeg giver mig i kast med en ny fantasyserie. Hvorfor? Fordi, og her kan det være, at jeg har været uheldig, de altid følger samme opskrift og/eller bliver enormt lange. Den sidste serie jeg læste til ende var Brandon Sandersons Mistborn-serie.

Nogen har jeg opgivet fordi serien bare bliver ved, og ved, og ved. Wheel of Time anyone. Det kan også være fordi der er for lang tid mellem udgivelserne; Green Rider. Hvilket betyder, at når den næste udkommer, så er der gået så lang tid, at jeg har glemt hvad de første handlede om, men jeg husker, at jeg i hvert tilfælde ikke gider læser dem igen. Det kan også være fordi, de første bøger var gode og så falder kvaliteten, eller det begynder at køre i ring og bliver gentagelse på gentagelse. Eller jeg mister interessen for personerne i bøgerne, eller de gør noget så himmelråbende dumt, at jeg ikke gider dem mere.

Nogen gange kan jeg ikke rigtigt forklare hvorfor jeg aldrig fik læst serien færdig … en af dem er Demon Cycle. Jeg elskede den første bog, og jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor jeg aldrig fik læst de næste.

6437061Andre serier, dem venter jeg på, og venter med glæde: Mistborn, Master of Crows, Weathermages of Mystral, The Others, Iron Seas for at nævne nogle. Okay den sidste er måske mere steampunk, men jeg venter stadig med glæde.

Hvilket bringer mig, til dette års (foreløbigt) bedste bog. The Hundred Thousand Kingdoms af N.K. Jemisin, hold da op en rejse. Jeg var advaret om i forvejen, at den kunne virke rodet, der er mange perspektivskifter som ikke giver mening, og at de virker malplacerede, men at det hele ville give mening, og at det ville være det værd. Ja, ja det var det. Den var det hele værd. Mit eneste meh må være slutningen, men omvendt, så er der flere bøger i serien, så så meget et meh er det heller ikke.

Så hvis du mangler en ny bog/serie og kan lide fantasy, så kunne den her være en ide.
The Hundred Thousand Kindoms, som er den første bog i Inheritance serien, den næste hedder The Broken Kindoms og den sidste Kingdom of the Gods og så er der lige en novelle efter den sidste bog The Awakened Kingdom. Du kan læse meget mere på N.K Jemisins hjemmeside.

 

Køb den før din nabo 29. april 2015

Her er den, bogen alle der har lyst til at arbejde med udstopninger har brug for. Den findes ovenikøbet i to udgaver. I ved at I vil elske den!

2229961224546188

Køb jeres bøger om udstopning her. Saxo.com

 

Anne Bishop – Når du ikke ved hvad du skal læse/lave … 3. marts 2015

Det var alligevel i juni jeg sidst lavede et opslag. Jeg har ingen undskyldninger… Det er bare ikke rigtigt blevet til noget.

Så tænkte jeg, hvad skal jeg gøre for at skubbe mig selv i gang igen? Anne Bishop er svaret.

The Others; kender I dem? Hvis ikke … så må der være sket en fejl. Der er foreløbigt udkommet tre bøger i serien – med to mere planlagt.
Jeg har læst de to første og nummer tre blev leveret til min Kindle i nat. Jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang. Det bliver fantastisk! Det er en af de serier, hvor jeg måske, eventuelt køber den til Kindle først og så i paperback, når den udkommer (om et års tid).

Jeg elsker forsiderne, jeg er især vild med at kvinden på forsiden, rent faktisk ligner hovedpersonen Meg Corbyn, som hun er beskrevet i bogen. Derudover er der små detaljer med, ulven på coveret til Written in Red, kragefjerene og tørklædet på Murder of Crows. Af gode grunde kan jeg ikke komme nærmere ind på Visions of Silver, andet end at hun har fået længere hår, hvilket også passer ind med den overordnede fortælling.

Written in red Murder of crows Visions in silver

Anne Bishop…. er det ikke hende med …? Jo, jo det er det, hende med The Black Jewels? Hvis du kunne lide den serie, så kan jeg næsten garantere at du vil synes endnu bedre om denne.

Jeg vil ikke sige mere, jeg vil bare sige læs dem. Gå i gang, du vil ikke fortryde det.
Links:
Anne Bishops – The Others
Anmeldelse i RT Book reviews. 

 

Sommerferielæsning 27. juni 2014

Filed under: anbefalinger,Forsider — Pia Winther @ 21:04
Tags: ,

Jeg blev spurgt på facebook om jeg havde nogle anbefalinger til romantisk sommerferielæsning… jeg har masser.

Jeg har også lige sneget andre ting med, for jeg havde svært ved at begrænse mig.

Anne Bishop er begyndte på en ny serie sidste år, den første hedder Written in Red. For mig var det en af dem der var så god, at det var svært for mig, at kommWritten in Rede igang med en ny bog.

Molly Harper er sjov, voldsomt sjov! Hun skriver paranormals, men har også begået et par nytidige. Start med Nice Girls don’t have Fangs.

Nalini Singh to serier, Psy/Changeling og Guild Hunter, de er lige gode og kommer stærkt anbefalet herfra! Den første i Psy/Changeling serien er Slave to Sensation og den første i Guild Hunter er Angel’s Blood. Den sidste i hendes psy/changeling serie

Jill Shalvis, den første i Lucky Harbor er Simply Irresistible.
Hun har også skrevet Animal Magnetism serien. Hvis du kan lide nr 1 af begge serier, så er du godt dækket ind.

Kristan Higgins hun skriver meget humoristisk, hun skriver sammenhængende bøger, som ikke er serier som sådan, så tjek evt Goodreads. Start evt med To Good to be True

Julie James skriver gode nutidige om stærke kvinder. Start med Just the Sexiest Man Alive.

Victoria Dahl, hun er en favorit, start med den Talk Me Down Hun har også skrevet andre serier…

Roxanne St. Claire Barefoot Bay serien, starter med den Barefoot in the Sand

Nora Roberts især The Bride Quartet, hvis det skal være virkeligt romantisk. Start med Visions in White.

Barry Eisler  er ikke romantisk men derfor er de gode alligevel mange vil sige start med hans John Rain bøger, jeg startede med Ben Treven, det er smag og behag. Fang ham på Goodreads og beslut dig der.

17823321

Eloisa James, hvis du er til historiske romancer, hun har også skrevet mange serier. Jeg kan godt lide hendes Fairy Tales serie.

Thea Harrison, hendes Elder races serie, den starter med Dragon Bound – heltinden hedder Pia, det er skide sejt!

C. L. Wilson start med hendes Fading Lands serie, den første hedder Lord of the Fading lands. Hun kommer med en ny bog i slutningen af juli. The Winter King

Meljean Brook, er en af mine absolut yndlingsforfattere. Hun er mest kendt for sin The Guardians serie, men jeg kan bedst lide hendes Steampunk serie Iron Seas

Devon Monk har også skrevet en steampunk serie, den er mere westernagtig, men vildt god: Age of Steam

Robyn Carr har skrevet et utal af bøger, jeg er ret vild med hendes Virgin River og Thunder Point serier

Gena Showalter har også skrevet forskellige serier, jeg er mest til hendes Lords of the Underworld serie.22124504

Kresley Cole læs dem, bare læs dem! Immortals after Dark

Susan Grant skriver sci fi, hendes Otherworldly Men serie, den er humoristisk og kan anbefales.

Julia Quinn skriver også historisk, og har også lavet en del serier. Jeg var ret begejstret for Bridgertons

 

Jeg kan helt sikkert blive ved. Men det må blive en anden post!

Bonus fordi det er længe siden vi har haft den sidst.

The Roman Dagger

The Roman Dagger

 

 

New Orleans 27. maj 2014

Filed under: Forsider — Pia Winther @ 10:22
Tags: , , , ,

2 dage fik jeg skrevet om, men jeg var der jo lidt over en uge. Hvad kan jeg fortælle? Det var FANTASTISK! New Orleans er en fantastisk by, RT booklovers Convention er en fantastisk konference.. og jeg har mødt fantastiske mennesker.
Jeg ved at Brad Pitt blev spottet på Burbon… men ikke af mig.

Jeg havde kun 2 dage til at være turist, resten af tiden har været konference. Der har været alvor, men også rigtigt meget sjov.
I mangel af værelser på konferencehotellet havde jeg valgt en pakkerejse, og fået et værelse på St. James Hotel, som lå ca 5 minutters gang fra Marriott på Canal Street. St. James er et lille boutique hotel, rigtigt hyggeligt, og roligt. Hvis du tager til New Orleans, så anbefaler jeg det.. De skriver at der ikke er morgenmad, men hver morgen var der frisk croissant, juice og te eller kaffe. Men vi kan godt lege at det ikke er morgenmad.

De første dage er beskrevet her og her.

Ellers har det været seminarer, workshops, sociale ting, fester og lørdag den store bookfaire. Det var vildt, jeg fik ikke taget noget billede, men forestil jer 2 store balsale fyldt med forfattere.
Det mest frustrerende? At spændende ting ofte lå samtigtigt. Selvom de forskellige workshops, seminarer osv var delt op i forskellige spor, kunne der ofte være noget i et andet spor der var interessant. Med spor mener jeg, reader, genre, librarian/bookseller, author osv osv. Faktisk vil jeg sige at nogle af bibliotekar/bogsælger sporene var rigtigt interessante, blandt andet var der et hvor vi fik lov til at stille forlagsfolk spørgsmål om nye trends. New adult skulle blive det næste store.

Jeg har mødt forfattere, andre bibliotekarer, forlagsfolk, læsere og så mange andre. Det bedste? Det bedste var, at der ikke var nogen der var vigtigere end andre. Alle var bevidste om, at vi var der for bøgerne. DET var fantastisk, og jeg tror at mange kunne lære en del af det. Man får også bøger, rigtigt mange bøger! Jeg havde ca 50 bøger med hjem i kuffert(erne) og har 3 usb stik fyldt med bøger… på det ene skulle der eftersigende være 800 bøger på… så jeg ved hvad jeg skal lave…

Herunder: Pia og Lee Child, Pia og Eloisa James, Pia og Barry Eisler og Pia og Susan Mallery, og yndlingsforfattere, Nalini Singh og Kresley Cole med Janiene Frost.

DSC_0058DSC_0049barryDSC_0054 (1) DSC_0048

Og så er der stemningsbilleder, udsiger, sporvogn og et damporgel.. orglet er på båden oppe i hjørnet på taget.

MOV_0023 DSC_0051 DSC_0080DSC_0053

Så var der den aften jeg så Godzilla med yndlingsforfatter.

IMG_26024011271372

Mad, vi må ikke glemme maden og kagerne… og en skæggetphotobomb.
Der er 4 specialiteter fra New Orleans, øverst og med uret:
Jambalaya,  red beans and rice, crawfish étouffee og chicken & andouille gumbo.
Chokolade/cherry milkshake og burger fra en klassisk diner.
kager fra afternoon tea
Cupcakeskægphotobomb
Beignets
Og den der morgenmad, som man ikke fik på hotellet. 

wpid-wp-1400129989834.jpegDSC_0074 DSC_0056 DSC_0060 DSC_0064IMG_20140513_085442

Det var vist det hele… jeg tror ikke jeg har glemt noget. Eller jo, bøgerne….
En parodi, ja det er en haj med penis.
De signerede bøger.
Min håndtaske på flyet, der var 7 bøger i. Der var bøger i ALLE mine tasker på vejen hjem.
FB_IMG_14003561143667746 IMG_20140517_143557 DSC_0088

Så konklusionen, ville jeg gøre det igen? Ja, ja det ville jeg. Både konferencen og New Orleans. Det skal nævnes at konferencen bliver holdt et nyt sted hvert år. Næste år er det Dallas, og året efter Vegas… Nikolaj og jeg forhandler om, hvor tit jeg må tage afsted.
Hvad koster det? Alt efter hotel og fly og hvor meget du shopper, regn med 20.000 kr for en person. Selve konferencen er 5 dage, jeg havde valgt at være der 1½ dag før og først tage hjem mandag, det var ALT for lidt tid, jeg har slet ikke nået det jeg ville i New Orleans.
Hvis du ikke kender nogen, så tag afsted alligevel, alle har været søde, og selv for genert person er det let at finde venner. Hvis du vælger et andet hotel, så få et turistsimkort, jeg gjorde det ikke, og det at mødes med folk var svært, når jeg ikke kunne komme på twitter og facebook for at aftale. Sms virkede heller ikke optimalt, mange amerikanere har ikke abonnement til at skrive til udenlandske numre, så wifi eller data er din ven.

 

 
Den tatoverede børnebibliotekar

Anekdoter fra et bibliotek

Meljean Brook

Om fantastiske bøger, æventyr, rollespil, katte og hvad jeg ellers finder på

A Full Measure of Happiness

Love yourself. Love your food.

FoodPress

Serving up the hottest dishes on WordPress.com.

Milles mad

god mad til den travle børnefamilie